Erdogans droner

ISTANBUL. Det var ikke ligefrem en begejstret Vladimir Putin, der 26. oktober sidste år fik overleveret nyheden: Ukrainsk militær havde netop angrebet russiske separatister I den østukrainske Donbas-region med en fjernstyret drone. Dronen var tyrkisk produceret, og netop deri lå den russiske præsidents utilfredshed.

En »destruktiv« og »provokerende« handling, kaldte Vladimir Putin det, da han efterfølgende talte i telefon med den tyrkiske statsleder, Recep Tayyip Erdogan.

Alligevel fortsætter tyrkerne med at opruste det ukrainske militær. Indtil videre har Tyrkiet solgt cirka 20 såkaldte Bayraktar TB2-droner til Ukraine, og de to nationer har sammen igangsat en ambitiøs plan om at samproducere yderligere 48 af slagsen.

^{En ukrainsk PR-video, der hylder de tyrkiske droner, som bærer Erdogans svigersøns navn.}

De tyrkiske droner har allerede ad flere omgange vist deres værd og fik især stor international opmærksomhed under krigen om bjergenklaven Nagorno-Karabakh mellem Aserbajdsjan og Armenien i slutningen af 2020.

Der gik ikke lang tid, fra de tyrkiske bevingede våben blev bragt i anvendelse, før armenerne måtte se sig nedkæmpet og overgive sig. Mange mener, med rette eller urette, at det var Erdogans droner, der vandt krigen for Aserbajdsjan.

Erdogan er i hvert fald ikke imod den fortolkning. Moderne våben er et politisk værktøj, der både kan bryde og styrke alliancer, og det har den tyrkiske præsident i den grad forstået. For selvom tyrkiske våben i øjeblikket skaber et anspændt forhold til Putin, kan de styrke Tyrkiets position blandt andre NATO-lande.

»Erdogan vil have, at Tyrkiet skal opfattes som en international spiller, der skal tages seriøst, og en, som er med ved forhandlingsbordet. Man kan se de her droner som en del af det billede, Erdogan har været ved at skabe af sig selv og Tyrkiet«, siger Cecilie Felicia Stokholm Banke, der forsker i forholdet mellem EU og Tyrkiet ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Krigen i Nagorno-Karabakh var således for alvor med til at positionere Tyrkiet i Kaukasus og Centralasien.

»Det er en region, som Vesten ikke har haft solidt fodfæste i efter Murens fald. Men her ser Tyrkiet givetvis en mulighed for at komme til at spille en rolle,« siger hun og forklarer, at det kan ses som en fordel i Erdogans forhold til Vesten og NATO, at Tyrkiet har en forpost i regionen.

Dronehelten

Så sent som i starten af 2010erne var tyrkisk militær afhængig af USA og Israel for levering af militære droner, som blev brugt til overvågning. Men det var ikke nok for Tyrkiet, der længe havde kigget sultent efter de dræberdroner, som USA havde haft succes med i Afghanistan. Men amerikanerne ville ikke sælge deres berygtede Predator og Reaper til Tyrkiet af frygt for, at de ville blive brugt mod Israel.

Derfor forsøgte det tyrkiske militær i mange år selv at udvikle nogle, der kunne matche amerikanernes, men uden det store held. Det ændrede sig i 2015, da en ung tyrkisk civilingeniør ved navn Selcuk Bayraktar præsenterede prototypen på en Bayraktar TB2-drone og demonstrerede, hvordan den fra fire kilometers højde kunne ramme et mål otte kilometer væk med et missil.

Selcuk Bayraktar, der på det tidspunkt var en kendt kritiker af Tyrkiets afhængighed af Israel, vandt med det samme militærets og præsidentens gunst. Selvsamme år giftede han sig med præsident Erdogans datter, og hans families virksomhed Baykar Makina – i dag bedre kendt som blot Baykar – blev Tyrkiets hovedudvikler af militære droner og en kilde til stor national stolthed. Selcuk Bayraktar blev enhver autokratisk svigerfars drøm, og det er i dag en offentlig hemmelighed, at han er præsidentens yndlingssvigersøn.

Dronerne er altså langtfra kun et værktøj til geopolitisk magt for Tyrkiet. De er blevet en kilde til national stolthed, som den tyrkiske præsident gerne viser frem. Et godt eksempel er et iscenesat billede fra februar 2018, hvor Erdogan iført en skinnende læderjakke med det rød- og guldfarvede præsidentsegl på højre skulder sætter sin autograf på en af sin svigersøns nybyggede vidundere.

For Selcuk Bayraktars kampdrone er blevet Tyrkiets bedst kendte militære opfindelse. Den kan flyve i lidt over et døgn i over otte kilometers højde. Og selvom den ikke er lige så effektiv som den amerikanske Reaper, der både kan bære mere artilleri og være i luften i 28 timer i streg i op til 15 kilometers højde, har den alligevel sine fordele. Den kan meget af det samme som sine konkurrenter, men fordi den er mindre, er den betydeligt billigere. En Baryaktar TB2 går ifølge The Guardian for mellem 6,5 og 13 millioner kroner, mens amerikanernes Reaper ifølge Forbes koster på den anden side af 200 millioner kroner.

Eksporteventyr

På kort tid er Tyrkiet blevet verdens fjerdestørste producent af militære droner efter USA, Israel og Kina – og tyrkerne går ikke stille med det. Ifølge det amerikanske medie The Intercept er Tyrkiet et af de lande i verden, der oftest benytter det ubemandede våben. Det er blevet brugt i den evige krig mod den kurdiske terrorgruppe PKK langs den syriske, iranske og irakiske grænse, og det er blevet brugt mod Assad-regimets soldater i Syrien samt mod general Khalifa Haftars militærstyrker i Libyen.

Ifølge producenten Baykar havde 13 lande i 2020 modtaget eller bestilt eksemplarer af Bayraktar TB2, heriblandt Qatar, Marokko og Etiopien, mens Polen som det første NATO-land – bortset fra Tyrkiet selv –  bestilte to dusin af våbnet sidste år.

»Bayraktar TB2 har vist sig at være enormt effektiv. Det er også det, Tyrkiet slår sig op på ved diverse våben- og sikkerhedsmesser«, siger Andreas Graae. Han forsker til daglig i militærdroner og har blandt andet fulgt med i Tyrkiets våbenudviklingsprogram de seneste år.

»Den kan især gøre en stor forskel i mindre stedfortræderkrige og konflikter, der blusser op rundtomkring i verden, hvor der ikke er tale om teknologisk ligeværdige modstandere«, siger han og nævner konflikten over Nagorno-Karabakh som et godt eksempel.

Og det tyrkiske eksporteventyr fortsætter med fuld fart fremad. Blandt andet har både Saudi-Arabien og NATO-landene Letland og Albanien vist interesse for det tyrkiske TB2-opfindelse. Og ud over Ukraine har man lavet aftaler med flere afrikanske lande om at åbne fabrikker og sammen bygge netop Bayraktar TB2, siger Andreas Graae.

»Landene får leveret de mere specifikke tekniske komponenter, og så må de ellers selv udstyre dem med motorer. På den måde kan de skræddersy dronerne, som de vil. Det har vi blandt andet set i Marokko og Etiopien,« siger Andreas Graae.

Men Erdogans ambitioner i forhold til militærudstyr er langtfra begrænset til droner. I løbet af de seneste år har Tyrkiet arbejdet målrettet på blandt andet at være selvforsynende på kampvogne og krigsskibe.

»Takket være disse investeringer bliver vores forsvarsindustri ved med at vokse. Men nu er det tid til at tage det skridtet videre med fremtidens teknologier, især for projekter i forsvarsindustrien,« lød det fra præsidenten sidste år.

Producenten Baykar har for nylig lanceret et nyt ubemandet våbensystem, der går under navnet Akinci, og som skal kunne flyve i 12 kilometers højde og bære op til halvandet ton ammunition. Og så er den udstyret med kunstig intelligens, så den under visse omstændigheder kan styre sig selv, lyder det fra Baykar.

»Med vores ubemandede kampdrone Akinci er Tyrkiet blevet et af de tre mest avancerede lande i verden inden for den type teknologi«, sagde Erdogan, da producenten præsenterede det nye våben i oktober 2021. Han kom ikke nærmere ind på, hvem de andre lande helt præcist er.

Det nye højteknologiske tyrkiske våben har Andreas Graae godt hørt om. Tyrkiet er dog langtfra det eneste land, der har sat sig for at bygge ubemandet, selvtænkende militærudstyr, bemærker han.

»Vi ser det her kapløb i forhold til kunstig intelligens og droner mellem en række nationer. Ud over Tyrkiet arbejder USA, Rusland og Kina også på at bygge droner, der kan operere autonomt ved hjælp af kunstig intelligens«.

Erdogan har allerede udtrykt sine ambitioner om, at våben som Akinci skal spille en afgørende rolle i fremtidens konflikter i både Mellemøsten og resten af verden.

»I dag taler hele verden om den nye kampdoktrin, som vi indførte i Syrien, Libyen og Aserbajdsjan med vores ubemandede droner,« lød det fra en stolt Erdogan.

Men forude venter problemer. I mange år var Tyrkiet det NATO-land, Rusland havde det bedste forhold til. Men når Erdogan udruster østeuropæiske lande som Ukraine og Polen med sin svigersøns militære opfindelse, kommer forholdet under pres. Men den tyrkiske præsidents dronedrømme er så højtravende, at Putin skal hidse sig meget op for at skyde dem ned.