Anmeldelse: Om udregning af rumfang VII. Med tyst præcision bevæger datofangen Tara Selter sig baglæns i håb om omsider at nå 19. november. Sidste bind i Solvej Balles enestående septologi viser, at det er i ensomheden, kærligheden og fællesskabet, at eksistensens rumfang udregnes.
I morgen dør aldrig
Jeg bliver til en start nødt til at indrømme, at jeg for en gangs skyld ikke har læst den bog, jeg sidder her – og nærmere bestemt i kælderen i Lagkagehuset på Strandvejen – og skriver om, helt færdig. Jeg får det gjort, inden det sidste punktum i denne anmeldelse er sat, I promise, og jeg mangler kun ti sider, men aldrig har jeg ventet så længe og længselsfuldt på at nå til vejs ende med et litterært værk; omsider at få afsløret, hvad det hele ender med.
Og det kan i sidste bind af Solvej Balles septologi Om udregning af rumfang ende på præcis to måder: I morgen er igen i dag, eller i morgen er i morgen, men næsten lige så spændende er det, hvordan det ender på den ene eller anden måde, og tilsammen er det simpelthen alt for spændende til, at jeg kan tillade mig selv at lade spændingen blive udløst før i sidste øjeblik.


