Det er på en reelt uhyggelig måde, som stensikkert ikke er bevidst, at den flittige succesforfatter Thomas Korsgaards nye, bindstærke roman, Kransekageleverandørerne, er en vildt dårlig bog. Uhyggen ligger først og fremmest i det, der ikke står i romanen:

At vi intet får at vide om, hvorfor jegfortælleren, 11-årige Tommy, har ondt i maven og derfor i flere måneder ikke kommer i skole; at vi intet hører om den skole, om lærere og klassekammerater. At der intet forsøg gøres på at skildre Tommys tre yngre, navnløse søskende som selvstændige personer af værdi.