A la carte. Smag på Vesterhavet, lyt til totalkunstnerinden Angående Mig eller besøg musikfestivalen O Days. Denne uges anbefaler er Katrine Hornstrup Yde.
Kulturanbefalinger
Podcast
Indieportræt
Markedet for gode indiepodcasts anno 2026 er som et postapokalyptisk landskab, engang rigt befolket af skæve, genialt kreative typer, der konstant udvidede rammerne for, hvad lydfortælling og -formidling kunne være. Nu et krater ødelagt af succesen hos nyheds-, portræt- og kendis-snikkesnakkepodcasts. Avantgardismens dage er talte. Nu lider alle af markedskræfternes røvsyge.
Men! For nylig spottede jeg så en enkelt brav overlever fra de gyldne podcast-10ere - indienørden Nick van der Kolk, hvis podcast Love + Radio – en slags podcastens cool ækvivalent til Ice Age eller Radiohead – mirakuløst har overlevet udraderingen. Og i år har han så frembragt sit vildeste værk til dato.
Van der Kolk laver intime menneskeportrætter, stemmerne er altid helt tæt på, man er lidt desorienteret over, hvad der fortælles, ørerne dirrer af nysgerrighed, hvor skal vi hen? Her er ingen pædagogisk teaser eller selvfed jegfortæller, bare vilde levede liv leveret i et helt særligt lydrum, der griber én om hjertet. Og i serien Blood Memory tegner van de Kolk ad de mest fortryllende, kringlede veje og gennem en række overraskende perspektiver et portræt af den indtagende voldsmand Michael Thompson. Det minder os om, hvor gribende og mystiske andre mennesker er, når man kommer heeeelt tæt på. Mere bør ikke afsløres …
Love + Radio. Serien »Blood Memory«. Kan høres på alle podcasttjenester.
Musikfestival
Sukkerfreaks
Ikke træt af festivaler endnu? Eller kom De slet ikke afsted på de store? Så tag 2Aeren ud til Refshaleøen i København 30. juli til 1. august og få et fix på musikfestivalen O Days. Særligt trækker det, at midt-00ernes tilbagelænet-cool britiske girlband Sugababes kommer med deres ekstremt dansable soulpoppede superhits. Genhør udødeligt catchy sange som »Push the Button«, »Freak Like Me« og »Round Round«, og forklar mig, at jeg tager fejl.
Et andet iøjnefaldende scoop, man kan danse videre til og studere som sociologisk studie af 2026, er den 25-årige fest PinkPantheress, et fremadstormende TikTok-fænomen, der trækker på de gode gamle millennium-dage. Har man lidt ondt i knæene, kan man dase til danske Bremer/McCoys behagelige jazzloungecore. Eller hvis man, som jeg, ikke lever et hverdagsliv med plads til at tjekke de smarteste fra den danske musikscene ud live, så kan man her se Erika de Casier og Astrid Engberg. Eller vældet af alt det absolut uopdagede. Hvilket jo altid er det mest spændende ved en festival. O Days har god smag. Det kan ikke gå galt.
O Days. 30. juli til 1. august, 2026. Refshaleøen i København. Program på www.odaysfestival.dk
Musik
Totalkunstnerinden
Noget af det meget dejlige ved Roskilde Festival er muligheden for, at både de hardcore musikkendere og os, der først bliver eksperter efter et par dage og for mange fadøl, får dugfriske fælles referencer, hvorfra vi kan hylde og brokke os over de tegn i tiden, vi læser på særligt de større scener. I år diskuterede man de ekstremt konceptuelt stramme liveformater som Lily Allens gennemført indstuderede teateropførelse af sit udleverende skilsmissealbum: Hvor er publikums plads her? Og hvad skete der for den demonstrative lipsync-dyrkelse hos særligt Addison Rae og hendes bevidst hysteriske overfladepop? Er sang ude?
Svaret blæser stadig i vinden, men fløj alligevel ind i et mindre telt hos den danske synthpop-møder-folkmusik-møder-autotune-gave Angående Mig (sangerinden Nanna-Karina). Udviklet på Betty Nansen med Elisa Kragerup var det et ekstatisk opløftende bud på den totalt kontrollerede og skærmfikserede liveoptræden, hvor store dele ikke foregik på scenen, men på storskærmen, der viste os sangerindens vilde og dramaturgisk stramme pisken rundt backstage, ud på et festivaltoilet med et kamera, træt drikkende sodavand med resten af bandet, mens musik og sang hamrede løs. Tjek musikken, oplev hende live for enhver pris, og forstå, hvordan alt, hvad der på papiret kan lyde fremmedgørende, kan forvandles til absolut nærvær.
Angående Mig
Havkunst
Saltvandsindsprøjtning
Ikke bare Klitmøller, men hele Thy, mit ophavs hjemstavn, bliver for hvert år et smartere og smartere rejsemål for alle, der både vil have vild natur og god naturvin. Jeg havde halvt planlagt at anbefale en udstilling fra SMKs utroligt vellykkede jyske afdeling, SMK THY, men det skønne sted var denne varme sommer så overrendt af både stolte lokale og samtlige sommerhusturister inden for en radius af 100 kilometer, at jeg hellere vil overlade den veletablerede ros til de grundige kunstanmeldere, der fandt ro til at tage herlighederne ind.
I stedet anbefales den altdominerende attraktion: det nok vildeste og mest overvældende udødelige værk, Danmark overhovedet har at byde på: Vesterhavet. Indtag attraktionen som en kold, salt drink, når du åbenmundet plasker rundt og overraskes af en kækt insisterende bølge. Lyt til den som dit livs mest saliggørende støjsoundtrack. Se den som det overlegne kunstneriske forlæg til tusinder af maleres vilde værker. Og som gigantisk beholder for de talløse ufattelige dramaer – mennesket underkastet naturen – som den har afstedkommet. Intet menneske er cool ved Vesterhavet. Her er vi alle naturens kuldrede, overvældede børn, frygtsomt legende i Guds våde åndedræt. Vesterhavet! Turen værd de sidste 350 millioner år.
Vesterhavet
Familiestreaming
Robotoprejsning
»Bare rolig,« sagde min søn for nylig, da vi genså Dreamworks’ helt åndssvagt rørende og begavede animationsfilm Den vilde robot, som vi snøftede til i biografen i 2024. Filmens hovedrolle, en præprogrammeret robot nødlandet midt i den vilde natur på en øde ø, udvikler moderinstinkter over for en svagelig andeunge. Hendes kunstige intelligens bliver ikke, som vi ellers er programmeret til at forvente, til noget ondt og vildt, men derimod til noget godt og vildt: til en kærlighedsmotiveret, selvopofrende beskytter af naturen, som tager kampen op mod sin skurkagtige skaber og sine medskabninger. Indtil disse sønderbomber øen. Gisp.
»Det skal nok ende godt,« fortsatte min søn. »Det gør det altid i film. Altså bortset fra de voksenfilm, du ser. Så jeg kan godt forstå, at du er bange.« Og det var jeg da også. Eller bare bevæget over, hvordan Chris Sanders så gribende kan turnere alle store spørgsmål i vores tid og knække voksne OG børn som strå undervejs. Den vilde robot er ikke en børnefilm, men en stærk anbefaling til en film for alle på en sommerregnvejrsdag.
Den vilde robot, 2024. Kan streames på Netflix og lejes diverse andre steder.
