Som konservativ må man være kisteglad for Christopher Nolans The Odyssey. Tænk sig, at en af verdens største instruktører holder antikkens klassikere i live i nutidens kultur, hvor de ellers er under pres grundet fald i læsefærdigheder og litterær dannelse.

Men nej. De fleste højreorienterede kommentarer om filmen har handlet om, at Nolan har lavet en woke udgave af Odysseen. Det mente mange allerede at vide måneder inden filmens premiere. Instruktøren havde nemlig castet den sorte skuespiller Lupita Nyong’o i rollen som Helena af Troja – et knæfald for woke revisionisme, måtte man forstå.