Den nye sæson af Euphoria har godt nok fået en hård medfart af kritikerne, men måske var det altid tilfældet for denne så skabagtigt antimoraliserende ungdomsserie. På hjemmesiden metacritic.com, der leverer en form for gennemsnit af samtlige amerikanske anmeldelser omregnet til et tal, fik den første sæson fra 2019 blot 67 point ud af 100, mens den anden fra 2022 sneg sig op på 74. Hvis man tænker på, hvor stor kulturel betydning den har haft, er det bemærkelsesværdigt. Alligevel er det blevet værre, og tredje sæson, hvor vi følger de tidligere gymnasieelevers vej ud i det skrækkelige voksenliv, er helt nede på 56 point, og der bliver ikke lagt fingre imellem, når det handler om, hvor vammelt folk mener, at det her foretagende er.

I det toneangivende New York Magazine skriver de, at sæsonen er et monument for serieskaber Sam Levinsons manglende kreativitet, og i britiske The Guardian kan man læse, at dens misogyni føles som manosfærens våde drøm. Herhjemme i Politiken skrev den altid fremragende Eva Eistrup i sin svirpende anmeldelse, at sæsonen var et forræderi, og tilføjede så, at det er svært at finde ud af, hvorvidt dette »zeitgeisty backlash imod feminismen (…) har en værdimæssig kerne, eller om det hele bare er kynisk kaos, ragebait og patter?«