Ideen om at ramme mor og far på pengepungen, hvis de opfører sig som dårlige forældre, har aldrig været et populært værktøj blandt pædagoger, lærere, socialrådgivere og andre faggrupper, der har med udsatte borgere at gøre. Velfærdssamfundets frontpersonale har traditionelt større forkærlighed for forebyggelse og hjælpende foranstaltninger som metoder til at få trængte familier til at fungere bedre.

Aversionen mod at bruge pisken som redskab er formentlig en af grundene til, at forældre meget sjældent bliver ramt af en økonomisk straf, når deres børn bliver væk fra skolen i længere tid uden gyldig grund.