Jeg bryder mig ikke om at blive udstillet som kujon, anonymt, hvilket er særlig skamfuldt for afsenderen, fordi jeg underskriver mig med mine initialer, når jeg skriver til en litterær småting som Klaus Rothstein. Med sin lille klumme med titlen »Kujon« i forrige uges avis forsøger han at gøre sig lystig over, at jeg ikke tør bruge mit navn, som han udmærket kender, men af ubegribelige årsager ikke vil offentliggøre. Han vil gerne tilsvine, men ikke tage ansvar.

Han citerer ganske rigtigt vores lille sammenstød, men glemmer det vigtigste, anledningen, sin anmeldelse af den ungarske forfatter József Debreczenis Koldt krematorium, der handler om kz og nazisternes jødeforfølgelse, hvor han gentagne gange siger, at disse vidnesbyrd om Holocaust er holdt op med at gøre indtryk. Et enkelt citat: »Jo mere jeg læser om Auschwitz, hvor 'racevanviddets amokløbere har sammenstuvet hundredtusinder af fordrevne', jo mere jeg konstaterer ondskabens brutale realitet, jo mere står mine følelser i stampe, som om de er blevet lammet.«