Kommentar. Kristendommen er på fremmarch i Vesten, og den antager en ny krigerisk skikkelse. Vi har brug for en oplysningsmæssig oprustning.
Kristen mutant
DEN FRANSK-AMERIKANSKE antropolog og religionsforsker Pascal Boyer beskrev engang religion som en form for »kognitiv parasit«. Ideer, som spredes, ikke fordi de er sande, men fordi de meget effektivt aktiverer mange af vores nedarvede kognitive mekanismer. Udtrykket falder mange for brystet, men det har altid tiltalt mig. Anlægger man dette syn på religion, springer det i øjnene, at vi lige nu står over for en aggressiv og ubehagelig mutant af kristendommen.
Det er ikke den kærlighedens religion, som danske kulturkristne har vænnet sig til. Det er derimod en konservativ, restriktiv, intolerant og ligefrem krigerisk udgave, og spørgsmålet er, om den er mere virulent og dermed på vej til at udkonkurrere den svagere variant.
Del:



