Anmeldelse: Plejehjemmet. Ikke alle kan sove fredfyldt ind. Marie Høegh tegner en grim virkelighed, hvor plejehjemsbeboere gør oprør mod døden.
Raser mod det døende lys
Alle taler om det gode liv, langt færre går op i den gode død. Det bliver jo først aktuelt om lang tid, heldigvis, og skal vi ikke snakke om noget andet? De fleste har nok en vag forestilling om at tage afklaret afsked med familien fra et solbeskinnet dødsleje. Sådan er det bare langtfra sikkert, at det går.
For hvad nu, hvis klarsynet eller førligheden svigter før hjertet?
Del:

