Kommentar. Ti år efter den 22. juli på Utøya: De gode romaner problematiserer forestillinger om fællesskabet i stedet for at reproducere dem.
Vi er ikke stærke sammen
Pludselig er der gået ti år, siden 67 politisk aktive unge blev likvideret af en højrenationalistisk karnevalsfigur på Utøya i Tyrifjorden, dertil døde to i flugtforsøg. I Oslo omkom otte personer ved en bombesprængning.
I de første uhyggelige dage efter tragedien søgte nordmændene – med os andre som empatiske vidner – trøst i en blanding af det verdslige og det åndelige. I en domkirke forvandlet til nationalt sorghus talte daværende statsminister Jens Stoltenberg storartet om at svare terroren igen med mere åbenhed og mere humanisme.
Del: