Verdensfyrsten længe leve

Kan man forestille sig en samlet verden styret af fred og retfærdighed under ét herredømme? Den mulighed beskrev Dante i teksten Monarkiet. Monarki skal her ikke forstås i ordets senere betydning, som kongedømme eller styreform med kongeligt overhoved, men som et verdsligt verdensherredømme. Betegnelsen monarki stammer fra Aristoteles, og hos Dante er det et herredømme, hvor én hersker til alles bedste og hjælper med at realisere menneskehedens fælles mål.

Denne forestilling udviklede Dante som en modsætning til det overherredømme, som pavemagten gjorde krav på i samtidens kompetencestrid med kejsermagten. Dante var indforstået med kirkens prærogativ i alt, hvad der hørte til i afdelingen for frelse. Men kirkens verdslige magtprætentioner var han en arg modstander af. Her berørte Dante en central modsætning i middelalderens politiske filosofi og teologi: dualismen mellem den åndelige og den verdslige magt. Og Monarkiet er netop et politisk skrift med stringent argumentation i modsætning til Den guddommelige komedies poetiske overflod.