Undtagelsestilstanden

Pludselig slår det mig, at ingen af os forstår tilstanden Madame Nielsen, ingen af alle os, der gennem årene har forsøgt at afdække kunstnerskabets etiske og æstetiske dimensioner, har for alvor greb om nældens rod, for hele nældens rods natur er en bifurkation, en labyrintisk misledning, undvigelse og unddragelse, og som fluer i flasker banker vi knolden ind i illusioner om transparens og udveje, men der er ingen transparens, der er ingen udveje, der er kun én lang nedstyrtning og fortabelse i ét stort sammenfoldet og sammenfiltret tunnelvæv, hvor vi følende og famlende bevæger os frem. Vi famler os frem gennem et spejlkabinet af illusoriske selvsyn, hvor kun slitagen på gulvplankerne fra tusinder af skosåler antyder en vej tilbage til genkendelighed og normalitet, men, viser det sig, fører direkte ind i en evighedsspaltende fraktal fortabelse.

Tag nu Madame Nielsens nye skønskrivning, Den Højeste Orden & Underverden, der er en del af romanserien Pentagon smeltet III. Romanen åbner i 1683 med en scene, hvor en benediktinermunk og klosterskatmester finder en 600 år gammel plantegning af det fuldendte kloster, et sted hvor Den Højeste Orden hersker, ja, måske er der tale om en skitse til Guds skaberværk. Alt er fuldendt til mindste detalje, blot mangler det perfekte kloster et fængsel.