Typologiseret

Juleaftensdag er lige om hjørnet, og hvis man ligesom jeg er typen, der udsætter gaveindkøbene til absolut sidste øjeblik, så er en af de nemmeste løsninger at købe en bog – forudsat altså, at man kender modtageren godt nok. 

Hvis De står i den besværlige situation at skulle købe en bog til et familiemedlem eller en bekendt, hvis smag i litteratur De ikke er helt fortrolig nok med, så ty for alt i verden ikke til de generaliserende lister, man eksempelvis har kunnet finde i mandagens Berlinger, hvor Ilja Leonard Pfeiffers Grand Hotel Europa blev anbefalet til »den kultiverede«, Lærke Kløvedals Sømærke til »den følsomme«, Maria Hellebergs Kold maj til »den savnende« og så fremdeles. 

Selvom anbefalingerne ellers kan være nok så kyndige, kan de ikke erstatte et rigtigt kendskab til en person. De boggaver, jeg har fået foræret gennem tiden, har for det meste ramt plet, men jeg har også prøvet at blive typologiseret af en fjern bekendt eller et familiemedlem og få en eller anden tankeløst udvalgt bog, fordi »du jo er sådan en, der læser«.

Så hvis De er i tvivl om, hvilken bog De skal købe, så lad være med at typologisere Deres kære på den måde. Det illustrerer kun, hvor lidt man kender vedkommendes smag, og man kan være sikker på, at bogen vil blive byttet væk lige efter nytår. Eller værre endnu: samle støv på reolen. 

Læn Dem i stedet op ad en ønskeliste, eller giv et gavekort til saxo.com, Arnold Busck eller bedre endnu det lokale antikvariat, hvis der er sådan et i området – bare det ikke er til Bog & idé. Det har jeg selv prøvet to år i træk, og selvom jeg selv synes, jeg gjorde brave forsøg på at finde et eller andet i deres lillebitte skønlitteratursektion, så har jeg som oftest måttet gå slukøret derfra.

Men det er altid en god idé at give en bog i gave, og hellere for mange end for få. Da den franske eventyrer Jean-Baptiste Charcot sejlede langs Sydpolens kyst i julen 1908 med barken Pourquoi-Pas?, havde han intet mindre end 3.000 bøger i lasten, fordi »mænd, der intet har at læse i, ville blive sindssyge af monotoni« i de lange, antarktiske vintre – ligesom mange bogorme, der er hjemme til jul med hele den pukkelryggede, ville blive skøre i bolden, hvis ikke de kunne trække sig tilbage en gang imellem med en god, nøje udvalgt, bog.