Vi får allesammen for tiden gode råd om, at vi skal tage den med ro, afstresse med en god bog og lægge mobiltelefonen væk. Man skal i hvert fald ikke tjekke den om morgenen, før man har fået øjne og strakt sig og talt til ti og kigget ud ad vinduet for at se, hvordan vejret bliver, og kysset sin partner. For at gøre morgenen perfekt mangler vi lige avisen – papiravisen altså! – som bare er sig selv. Den lukker ikke op for nettets larm og udsætter ikke de sarte morgenøjne for flimrende annoncer. Og tekst på papir er sundt, har man fundet ud af; nettekst fæstner sig ikke på samme måde som tryktekst.

For selvom den trykte avis gør alt, hvad den kan, for ikke at ende på historiens skraldeplads, og derfor arbejder ufortrødent på at finde på fængende overskrifter, gerne af seksuel eller privatlivsafslørende karakter, har den tabt slaget mod det hæmningsløse net. For den skal jo også være det fakebekæmpende, seriøse, troværdige medie i modsætning til nettet. Så man træder på speederen og bremsen på én gang.