Anmeldelse: Sort hud, hvide masker. I Frantz Fanons indflydelsesrige – og dybt problematiske – tænkning er den sorte slave af sin underlegenhed, den hvide af sin overlegenhed.
Til kamp mod hvidheden
Man kan sagtens have en valid samtidspolitisk pointe og alligevel tage grueligt fejl på et mere grundlæggende filosofisk plan. Det er Frantz Fanon (1925-61) skoleeksemplet på, hvilket turde stå klart med Forlaget Republiks eksemplariske oversættelse og udgivelse af klassikeren Sort hud, hvide masker, Fanons første værk fra 1952.
Den lille, fortættede bog er sprænglærd og skrevet i den særligt hovnedovne stil, der kendetegner så megen fransk tænkning efter Anden Verdenskrig: Her bruges utallige anekdoter og postulater samt selektive læsninger af skønlitteratur som afsæt for radikale, endda dybt problematiske konklusioner, hvis virkningshistorie har været enorm.
Del:
