Anmeldelse: Den satans tumult – Heksejagt i Højesteret. Det var ikke så let at få nogen dømt for hekseri i Danmark. Efter reformationen fik de anklagede rettigheder og måtte ikke tortureres.
Thi kendes for heks

Jan Luyken, Martyrspejlet, 1685, Wikimedia Commons. Farvelagt Jan Luyken, Martyrspejlet, 1685, Wikimedia Commons
Hekse har længe været en fast bestanddel i den moderne kulturs figurgalleri. I de senere år er der fyldt godt med naturfetichisme og fantasier om kvindelig empowerment på de moderne heksefortællinger, der har gået deres sejrsgang i skønlitteraturen, i populærkulturen og på sociale medier. Forskere har gang på gang vist, at den moderne heks ikke har meget at gøre med 15- og 1600-tallets troldfolk. Men det rokker næppe ved myten om hekse som modige og selvbevidste feminister.
Sidste skud på stammen af forskningslitteratur om trolddom er bogen Den satans tumult, hvor historiker Maria Østerby Elleby undersøger de sene trolddomssagers behandling i Højesteret i perioden 1664-1741. Efter reformationen i 1536 overgik trolddomssager fra de kirkelige domstole til de verdslige. Allerede tidligt indførtes love, der skulle give de anklagede et minimum af rettigheder.
Del:


