Hvad er der med den evindelige snak om »vibes« og »connections«, der synes at have inficeret hverdagen som en form for lydbåren feber, som får mig til næsten at bløde ud af ørerne? 

Københavnerne siger konstant ting som: »Stedet havde en fed vibe« eller omvendt: »Viben var der ikke rigtig.« Som om et sted, en person eller en begivenhed kan reduceres til en form for elektromagnetiske bølger, der på en brøkdel af et sekund afgør, om noget frastøder en, eller om »man connecter« (jo, det siger folk guddødemig også).