Toppolitikere, som kan skrive læseværdige bøger, er en sjældenhed i Tyskland. Den eneste, jeg kan erindre, som skrev levende og engageret, var kansleren og nobelpristageren Willy Brandt, der havde en fortid som antifascistisk journalist i sit svenske eksil.

Men Tyskland har de senere år haft en toppolitiker, der kan skrive: Robert Habeck, som var De Grønnes spidskandidat ved søndagens tyske valg. Han har en doktorgrad i litteratur og har udgivet glimrende politiske bøger, for eksempel Von hier an anders: Eine politische Skizze (2021).