Illustration. Signe Kjær er en af landets mest benyttede tegnere. Hun giver liv til vanskelige tekster og taler til barnet med respekt.

Store og små mirakler

Fra "Æslet fortæller den største historie". Foto: Signe Kjær

En billedbog er en bog med billeder. Det er til at forstå. Alligevel bliver billeder ofte gjort sekundære i forhold til de (få) ord, der også findes i denne litteratur. Her i avisen krediterer vi oftest også ordmageren først, billedmageren må nøjes med et par afsnit lidt længere nede i teksten. Man forstår godt, at mange illustratorer efterhånden foretrækker at skrive deres egne historier.

Med børnelæserne forholder det sig anderledes. De vælger gerne nye bøger efter deres yndlingsillustrator og sjældent efter et forfatternavn. Børn, der endnu ikke selv læser, er henvist til at bedømme bøger på udseendet, og de er ægte optaget af tegnestil og genkendelige karakterer. Mange børn har derfor også en foretrukken streg og efterspørger gerne flere bøger af den tegner, som står bag populære karakterer som Vitello, Mimbo Jimbo, Ignora, Mira eller Omar.

Andre læser også