»Der var saa deiligt ude paa Landet.« Sådan åbner H.C. Andersen som bekendt sit eventyr om Den grimme ælling. Den lidt mere street beatdigter Dan Turèll havde samme anslag, bare i nutid, i et digt i 1984. I digtet, som ironiserer over Andersen, kommer Turèll ind på, at vi har brug for landbruget, men at det også altid er underlagt en økonomisk virkelighed:

»Uden landet ingen bøf, ingen skinke,/ intet æg, intet brød./ Selvom det så er kontorer i byen der afgør/ hvor meget og for hvad og hvor længe den går.«