»Broren er der ikke mere. Moren er der heller ikke. Kun hun er tilbage til at fortælle. Men husker hun rigtigt? Forsvandt han bare, og hvad med moren? Var der noget helt galt på gården, i laden, ved søen?«

Flot bagsidetekst, ikke sandt? Fascinerende og forventningsstemmende på en foruroligende måde, hvor man både fornemmer opløsning, uvished og fortrængningens magt i vores erindringer. Den »hun«, der er »tilbage til at fortælle«, er en ældre kvinde, som tilbringer den sidste nat i et rødt stuehus på den gård, hvor hun engang voksede op sammen med sin bror og mor.