Den menneskelige bevidsthed er fra fødslen en ren tavle, som med tiden, gennem erfaringen, bliver mærket af livet. En tabula rasa, der samtidig kan betyde »at gøre rent bord«.

Begge forståelser fungerer som prismer til at begribe svenske Lina Nordquists debutroman, Hvor du går, følger jeg. Derudover er en lommelygte også god at have ved hånden, eftersom mørket i de dybe, begsorte skove i Hälsingland, Nordsverige, hvor handlingen finder sted, er altomsluttende.