En byggeplads. Et virvar af stilladser, kraner og stabeler af sten og tegl. Sådan fremstod Firenze i de sidste årtier af 1200-tallet. Den evighed af rødligt murværk og tufsten, der i dag træder frem ved tanken på den toskanske storby, stod der ikke. Byen var ét gigantisk entreprenørarbejde: den store katedral, Santa Croce-kirken, Santa Maria Novella-kirken og Palazzo Vecchio – alt dette var under opførelse på én og samme tid.

»I dag ser vi middelalderbyen Firenze og tager den nærmest for givet. Men reelt stod ingen af de bygninger, vi ser i dag, der på Dantes tid. Det meste af det var ved at blive bygget – han levede i middelalderens Firenze, ja, men han nåede ikke at se det stå færdigt,« forklarer Alessandro Barbero, middelalderhistoriker og professor ved Universitá del Piemonte Orientale i Vercelli, midtvejs mellem Torino og Milano.