Prosodi. Ny dansk oversættelse indfanger den vidunderlige og oversete lavpraktik i Edith Södergrans udødelige digte.
Sjælens smovsen
Betragter man Edith Södergran overfladisk, er hun højstemt.
Man bladrer lidt på må og få i hendes digte, og pludselig står man der og skuer ud over solbrandsfarvede tinder og planeter og stjerner og hele romantikkens opland af skønne jomfruer og riddere, alt sammen sat op i den tidlige modernismes frie, dirrende versform. Læg dertil kunstnermyten om den tuberkuloseramte, ensomme digterinde fra nord, der døde som bare 31-årig, og storladenheden er komplet. Det giver mening, at man ofte hører Södergran citeret, når en festtale skal have lidt ekstra patos. Triumf at være til! Jeg så et træ! Skål og tillykke!
Del:
