Digteren Signe Gjessing (f. 1992) er en komet på den samtidslitterære stjernehimmel, kunne der vel stå i en ret dårlig portrætartikel, og hvis der havde gjort det, havde det afsløret en anden sandhed, nemlig at Gjessing er en decideret kosmisk digter – og det i sjælden kompromisløs grad for en dansksproget en af slagsen.

Hun tilhører en idealistisk tradition af digtere, der tror på muligheden for at strejfe en virkeligere virkelighed gennem sproget. Og så har hun udgivet bøger med fantastiske titler som Ud i det u-løse og Blaffende rum nænnende alt. Den nye har den på én gang gævt naive og usædvanligt alvorlige titel Illuminationen af alt: »stjerner forsøger at forklare mit blod, hvad lys er, jeg skyder mit blod ind i universet med en stjerne som sprøjte// og alt illumineres«.