Tidløst. Sproget er sprængfyldt med oldgræske gloser. Heller ikke styreformen, arkitekturen og videnskaben kan vi takke os selv for. Splinterny bog sætter fokus på den antikke verden og dens virkningshistorie.
Siden de gamle grækere
Alfabet, avis, artikel ... ikke at forglemme ordet litteraturkritik. Bogtillægget, som De holder mellem Deres hænder, ville være ilde stedt uden sprogligt arvegods fra den del af oldtiden, vi kender som den græsk-romerske eller klassiske. Eller slet og ret som antikken. Den, som fandt sted i århundrederne lige før og efter tidsregningens store runde nul.
Nu sætter Københavns årligt tilbagevendende historiefestival, Golden Days, spotlys på perioden. Igen. For det er langtfra første gang, antikken påkalder sig eftertidens interesse. Virkningshistorien er faldet i bølger med fine navne som renæssance og klassicisme og har vist sig toneangivende i perioder, hvor man hyldede viden frem for tro. I tre hundrede år – fra 1675 til 1971 – kunne danske studerende faktisk slet ikke begynde på deres studier uden først at være krydseksamineret i en række dannelsesfag med baggrund i antikken, det såkaldte filosofikum. I bølgedalene blev den slags til gengæld reduceret til oldævl, løgn og latin og strøget fra pensumlisterne, efterhånden som alt det nye kom andre steder fra.
Del:


