Kontrovers. Det giver bagslag at bruge kultur og litteratur som skyts i en rigtig krig. Pusjkin ser ikke længere ud over Kyiv.

Rusland bløder blød magt

DET har været længe undervejs, og for nylig skete det endelig: En statue af Ruslands nationaldigter, Aleksandr Pusjkin, er blevet taget ned fra sit postament i den ukrainske hovedstad Kyiv. Som forventet skabte det overskrifter i både Ukraine og Rusland, selvom den egentlige overraskelse nok ligger i, at det ikke var blevet gjort tidligere. Altså at statuen ikke blot havde overlevet den oprindelige krig i Østukraine i 2014-2015, men også cirka 21 måneder af Ruslands igangværende invasion.

Siden begyndelsen af storkrigen i februar 2022 er der blevet fjernet over 30 Pusjkin-monumenter overalt i Ukraine, skriver Radio Free Europe/Radio Liberty. Der er dog stadig flere at tage af, for så godt som enhver ukrainsk by har haft en statue, en gade, en plads og måske endda en park navngivet efter Aleksandr Sergejevitj Pusjkin. Medmindre Rusland erobrer det meste af Ukraine, vil der på længere sigt næppe være nogen af dem tilbage, på trods af at mange ukrainere kan recitere Pusjkins digte bedre end russerne.

ankv
(f. 1982) er russiskfødt, dansk uddannet journalist og avisens Ukraine- og Rusland-korrespondent. Han har en fortid i web- og landbrugsjournalistik og en forkærlighed for historie, sport og doping. Andrey er uddannet journalist på Syddansk Universitet og før det elektronikingeniør på Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning.

Andre læser også