Kommentar. Hvordan bliver man tidens litterære it-girl? Med kærlighedsromaner om akavede millennials og marxistisk historiebevidsthed.
Rooney-effekten
En ung, begavet-akavet kvinde indleder et forhold med en ældre, gift mand. En arbejderklassefyr og en overklassepige sværmer i årevis om hinanden i et forhold, som flakker mellem kærlighed og venskab. Sådan er (groft forenklet) plottene i Samtaler med venner og Normale mennesker, 28-årige Sally Rooneys to romaner om tør, blød kærlighed.
Jeg ville have troet, det var litterært selvmord: at være en ung, kvindelig forfatter, som skriver romaner om unge kvinders romantiske følelser. Hvor stor respekt indgyder det? Alverdens! Skamroste Sally Rooney er blevet kaldt »prekariatets Jane Austen« og »Snapchat-generationens Salinger«, og når hun ikke tildeles kække epiteter, bliver hun begavet med priser (senest: årets bog på British Book Awards) og vader i begejstrede anmeldelser og mund-til-mund-hype blandt sine læsere. Hendes romaner bliver solgt på paller, og BBC3 har købt rettighederne til en filmatisering af Normale mennesker – den Oscar-nominerede instruktør Lenny Abrahamsen, der selvfølgelig også er Rooney-fan, slog straks til: »Jeg blev tiltrukket af hendes evne til at indfange virkelige liv med en tilsyneladende ubesværet enkelhed (…) og alligevel får man en samlet oplevelse af dybde og indsigt.«
Del: