Kommentar. Hvordan bliver man tidens litterære it-girl? Med kærlighedsromaner om akavede millennials og marxistisk historiebevidsthed.

Rooney-effekten

En ung, begavet-akavet kvinde indleder et forhold med en ældre, gift mand. En arbejderklassefyr og en overklassepige sværmer i årevis om hinanden i et forhold, som flakker mellem kærlighed og venskab. Sådan er (groft forenklet) plottene i Samtaler med venner og Normale mennesker, 28-årige Sally Rooneys to romaner om tør, blød kærlighed.

Jeg ville have troet, det var litterært selvmord: at være en ung, kvindelig forfatter, som skriver romaner om unge kvinders romantiske følelser. Hvor stor respekt indgyder det? Alverdens! Skamroste Sally Rooney er blevet kaldt »prekariatets Jane Austen« og »Snapchat-generationens Salinger«, og når hun ikke tildeles kække epiteter, bliver hun begavet med priser (senest: årets bog på British Book Awards) og vader i begejstrede anmeldelser og mund-til-mund-hype blandt sine læsere. Hendes romaner bliver solgt på paller, og BBC3 har købt rettighederne til en filmatisering af Normale mennesker – den Oscar-nominerede instruktør Lenny Abrahamsen, der selvfølgelig også er Rooney-fan, slog straks til: »Jeg blev tiltrukket af hendes evne til at indfange virkelige liv med en tilsyneladende ubesværet enkelhed (…) og alligevel får man en samlet oplevelse af dybde og indsigt.«

lime
(f. 1988) skriver om litteratur og teater, pop- og finkultur, og private følelser. Hun har tidligere undervist i litteraturvidenskab på Københavns Universitet og er kandidat i samme.

Andre læser også