Jeg er kommet på Tinder og hedder Cille. Bortset fra, at jeg ikke er på Tinder og ikke hedder Cille. En mand sendte mig en sen aften en besked om, at han havde set mig på datingappen: Om jeg mon var klar på en date? Hvis det var en falsk profil, ville han bare gøre mig opmærksom på, at jeg blev brugt som blikfang for en svindler. Han vedhæftede et screendump.

Først blev jeg lidt paf og skrev så, at det ikke var mig, og at han skulle anmelde profilen for svindel. Og som tiden gik, blev jeg mere og mere vred og skrev så til Tinders kundeservice, at de skulle sørge for, at mit foto blev fjernet. Omgående. Jeg vedhæftede billedet og gik ud fra, at de snildt kunne finde det ved hjælp af noget AI, eller hvad ved jeg.

Arkivfoto: Akhtar Soomro, Scanpix
Arkivfoto: Akhtar Soomro, Scanpix

Men nej, jeg skulle oplyse profilens mail, telefonnummer og gerne også et link til Facebook, hvilket jeg selvsagt ikke var i besiddelse af, eftersom jeg jo ikke er på Tinder. Så jeg meldte det til politiet og følte mig undervejs en anelse hysterisk, for hey, det er jo bare Tinder og ikke noget med, at mit navn mindst 81 gange er blevet misbrugt til bordreservationer og pizzabestillinger eller til at tilkalde en skadedyrsbekæmper …

Men jeg vil selvfølgelig ikke finde mig i identitetstyveri eller risikere at være madding for nogle stakler, der så efterfølgende kan blive grundigt svindlet af en kæmpe idiot, som fortæller dem historier fra de varme lande om operationer, vedkommende ikke selv har råd til, men som de i deres godtroenhed kan få lov at betale for. Med mit dumme fjæs som afsender.

Litteraturen er ligeledes fuld af eksempler på, hvor galt det kan gå, når identiteter stjæles. Mest kendt er Patricia Highsmiths The Talented Mr. Ripley (1955), hvor titelkarakteren Tom Ripley slår sin ven Dickie Greenleaf ihjel og overtager hans tøj og manerer, ja sågar måde at ryge på.

Bogligt begavet

Få Weekendavisens litterære nyhedsbrev med boganbefalinger direkte i indbakken.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Weekendavisen sender mig nyhedsbreve og bekræfter, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til formålet. Oplysningerne kan blive delt med tredjepart, og nyhedsbrevene kan indeholde invitationer til arrangementer, tilbud på abonnementer og annoncer fra tredjeparter. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Jeg vil også nødig ende i en hormonel udgave af Das Beckwerk (lang historie om en kunstner, der misbrugte en andens identitet, som så lavede en hævnfilm, der endte i en retssag), og så er der jo også den væsentlige detalje, at min mand nok ikke synes, at det er så fedt, at hans kones foto figurerer på en datingapp.

Jeg er dog tilfreds med én ting. Der står på svindlerprofilen, at jeg er 53 (hvilket er sandt), men det er et gammelt foto, så jeg ligner en på 40. Det vil jeg gerne sige tak for. Trods alt.