Illustration: Lars Vegas

Lykketræf. Sophus Helle tager på en rejse gennem historien, fra England til Frankrig til Italien til Iran, for at finde den populære genres oprindelse.

På sporet af krimien

»Når man læser en beskrivelse af et mord – eller en fiktiv historie, der er baseret på et mord – begynder man typisk med selve mordet,« skriver Agatha Christie i Mod nulpunktet (Towards Zero, 1944). »Men det er helt forkert. Mordet begynder nemlig længe i forvejen. Et mord er kulminationen af mange forskellige omstændigheder, som alle konvergerer mod ét bestemt sted og ét bestemt tidspunkt. Folk samles fra forskellige dele af kloden af uforudsigelige årsager,« forklarer Christie. »Selve mordet er historiens slutning. Det er nulpunktets time.«

Jeg er vokset op med Agatha Christie, for min mor, Merete Pryds Helle, er dedikeret Christie-fan. Christie var den første forfatter, hun læste, og Christies krimier har formet både hendes egne romaner og hendes menneskesyn. Når jeg tænker tilbage på min barndom, mindes jeg ofte de mange aftener, vi samledes på sofaen for at se den uforlignelige David Suchet spille Hercule Poirot.

Andre læser også