Anmeldelse: Opmåling af hjertet. I 1885 satte en hvid kvinde en sort mand i bur med en orangutang. Anna Neye romandebuterer med satirisk videnskabsroman.
Orangutangteorien
Anna Neye er en alsidig kvinde, der tilsyneladende ubesværet skifter genre. Hun er både skuespiller, forfatter til den satiriske guidebog Emma Gad for hvide (2017) og manuskriptforfatter til den virkelig gode Viften (2023), der vandt Nordisk Råds filmpris. Og nu kan hun med Opmåling af hjertet så også kalde sig romanforfatter.
Gennem alle værkerne løber en rød – eller snarere en sort-hvid – tråd, nemlig de konflikter, som menneskers hudfarve historisk set har afstedkommet. Neye beskæftiger sig med raceteori, racisme, (post)kolonialisme, eksotisering med videre. Altså nogle af tidsåndsdebattens skarpeste og mest brandbare emner. Og hun gør det med satirisk underfundighed.
Del: