Anden halvdel af 1700-tallet er i den danske historiske litteratur døbt den florissante handelsperiode. Blomstrende international handel og søfart skabte store formuer, nye byggerier og projekter – især knyttet til København. Men hvad var grundlaget for denne opblomstring, og hvem kom den til gode? Med de senere års berettigede fokus på Danmarks koloniale fortid i baghovedet vil mange nok tænke på kolonier og slaveri som en betydelig faktor i denne økonomiske opblomstring. Ifølge en ny bog af historiker Kåre Lauring er det ikke tilfældet.

Bogen tager udgangspunkt i en række udvalgte københavnske bygninger eller adresser og folder historier om tidligere beboere og aktiviteter ud, knytter dem til overordnede begivenhedsrækker og fremhæver de handelssammenhænge, som mennesker og bygninger indgik i: Pakhuse, palæer og borgerhuse, der for langt størstedelens vedkommende stadig findes og kan besigtiges, fortæller historierne om kompagnier, investorer, kaptajner og projektmagere.