Revanche. Historikeren Lars Christensen gør den byzantinske historie om Store Nordiske Krig til fængslende læsning for et bredt publikum.
Nu eller aldrig!
Et af de mest indviklede forløb i Danmarkshistorien er nok Store Nordiske Krig i de første 20 år af 1700-tallet. Det helt overordnede skema er ellers forførende simpelt: Sverige var blevet stormagt og beherskede Østersøen på bekostning af de omliggende lande som Danmark-Norge, Rusland og de nordtyske stater – så hvad var mere naturligt end, at disse tabere sluttede sig sammen om at give Sverige en gedigen omgang tæsk og erobre det tabte tilbage? Ved nærmere eftersyn viste denne simple formel sig at være en opskrift på kaos i Nordeuropa, også understøttet af at kontinentets stormagter var intenst optaget af Den Spanske Arvefølgekrig og kiggede den anden vej.
Det er den fantastiske historie om dette forløb fuld af overraskelser, svig og skiftende krigslykke, som Lars Christensen fortæller i sin nye bog. Han har tidligere publiceret om emner på kanten af 16-1700-tallet og er en velskrivende guide i det kompakte stof. Et mærkeligt tilfælde vil, at bogen kommer næsten samtidig med et ikke mindre ambitiøst værk om samme emne af Dan H. Andersen, så pludselig er der rigelig information på markedet. Det betyder dog, at de to ikke har kunnet drage gavn af hinandens bøger. Christensen er ellers ikke karrig med henvisninger til kolleger, tilbage fra Edvard Holms aldrig overgåede kæmpeværk om Danmark-Norge i 1700-tallet (som Christensen rigtigt skoser for stram moralisme over for datidens erotik, noget vi måske er på vej tilbage til?), August Tuxens klassiske store afhandling om krigen og nyere stemmer som Knud J.V. Jespersen.
Del: