Anmeldelse: Mere er aldrig nok. I den nye bog i Niels Overgaards populære antikvariat tilgås tilværelsen med fremskudt bryst, tøjlet begær og det fælles bedste for øje.
Nok er nok uden brok
Man kan sagtens betragte Niels Overgaards Mere er aldrig nok som et fiffigt forsøg på at forlænge succesen fra den nystoiske selvhjælpssællert Det hele handler ikke om dig (2020), og det ville næppe heller være forkert. Mere generøst og præcist er det imidlertid at se Overgaards nyeste opus som drevet af et ønske om at gå mere seriøst til værks, hvilket i det store hele lykkes.
Emnet er lykken, intet mindre, og perspektivet er skiftet fra forgængerens individualistiske og underligt deterministiske borgerdydsetik, der vitterlig var udsigtsløs, til et mere modent blik på antikkens blivende erkendelser.
Del: