Brinkdreng. Endnu en bog om stoicismen som livsredskab forvandler Seneca til flov borgerdydsetik.
Antikken undersat
Nogle bøger er vanskelige ikke at læse som én lang vittighed. Det gælder for journalisten Niels Overgaards erklærede antiselvhjælpsbog (det vil sige selvhjælpsbog) Det hele handler ikke om dig, som vil fikse middelklassens stress med henvisning til Antikkens stoikere. Pak bare benzodiazepinerne væk og snup en dosis Seneca!
Overgaard er familiefar og kommunikationschef i et større pensionsselskab. Han løb sur i hverdagen, men efter »to-tre års målrettet fokus« på stoicismen har han fået sig et nyt kompas. Han hviler mere i sig selv og er mindre bekymret, ja, han er slet og ret blevet et bedre menneske: »Under alle omstændigheder vil jeg erklære mit personlige projekt med stoisk filosofi for en succes,« triumferer han i efterordet. Overgaard har med egne ord læst fire klassiske værker, bladret i en filosofihåndbog, taget et lydkursus i græsk filosofi og lyttet til en podcast om Romerriget.
Del: