Da Édouard Louis’ storebror dør som 38-årig, er det ikke i et færdselsuheld, af en arbejdsskade eller i en anden tragisk ulykke. Det sker ligesom bare, helt af sig selv, langsomt, forudsigeligt og udramatisk som en naturlig konsekvens af 38 års randeksistens og et liv, der fra begyndelsen var én stor ulykke. Han dør, fordi hans krop er blevet slidt ned. Fordi han har drukket sine organer i stykker:

Han mister hår og tænder, huden får et sygeligt gult skær, fordi hans lever er sat ud af spil. Nyrerne svigter, han bliver ramt af indre blødninger, pludselig stopper hans hjerte også med at slå, og han bliver indlagt på intensivafdelingen.