Enkelte vil huske, at jeg sidste år på denne plads slog et slag for at sløjfe de tilbagevisende ejestedord (sin, sit, sine), som mange alligevel ikke kan finde ud af at bruge. Det ville eksempelvis gøre det muligt at bruge en sætning som »hun kyssede hendes børn« uden at vække politiets interesse. Flere læsere gav udtryk for deres vrede, og jeg forstår dem.

Betragt da min slaphed angående ejestedord som en undtagelse. For generelt mener jeg, at sproglig fornyelse oftest er en eufemisme for sproglig fortynding. Alle kender historien om bjørnens tjeneste, der engang var ubekvem, men nu også kan være ønskelig. Borte er referencen til La Fontaines fabel om bjørnen, der dræbte sin sovende herre, da den ville klapse en flue på hans pande.