Litteraturens næse

I Dostojevskij – En introduktion, lektor Tine Roesens fremragende nye monografi om den store russiske forfatter, fremføres til forskel fra andre lignende monografier, jeg har læst, ikke én bestemt tese. Forfatteren betragtes ikke kun ud fra et litteraturhistorisk, et eksistentialistisk filosofisk eller kristent teologisk perspektiv, men ud fra dem alle tre på en gang. Med imponerende overblik fortolker hun alle de vigtigste værker, og med sikker sans for det prægnante inddrager hun citater fra dagbøger, breve og andre fortolkeres kommentarer. Intetsteds mistes overblikket. Alt er klart og konkret.

At forfatterskabet falder i tre faser, kunne allerede samtiden se. Hvordan faserne er forbundet, og hvordan den unge forfatters små romantiske fortællinger forvarsler den ældres store filosofiske romaner, viser Roesen os nu. Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij (1821-81) havde ikke nogen let ungdom. Hans mor dør, da han er 16. Hans far, da han er 18, ifølge visse rygter slået ihjel af familiegodsets livegne bønder, hvis døtre han skal have forgrebet sig på. »Mennesket er en gåde,« skriver den forældreløse Fjodor i faderens dødsår til sin bror Mikhail. Og fortsætter så: »Jeg beskæftiger mig med denne gåde, fordi jeg ønsker at være et menneske.«