Kommentar. At tænke i punktform kan være med til at ruste os til en stadig skørere verden.
Listen er tilbage
I mit læseliv findes to lister. Først den, som ingen har bedt om, men som jeg måske forestiller mig, jeg skal vise nogen, når jeg er død, som til en eksamen, nemlig listen over de bøger, jeg har læst. Dernæst den gode liste: bøger, jeg gerne vil læse.
De er ikke tilfældigt udvalgt; mange titler er løftet fra positive anmeldelser i denne avis, andre fra top 100-afstemninger over den bedste litteratur eller fra nobelvindernes katalog. Det er en liste over Gode Bøger, og selvfølgelig får jeg ikke læst dem alle. Man kan sidde i mange af de aftentimer, som Birgithe Kosovic skriver om, uden at nå det. Men det er godt at have listen alligevel.
Del:


