Utak. Gutkind har begrænset litteraturbloggeres gratis adgang til forlagets bøger. Det er helt misforstået.

Ligestilling for bogbloggere

Jeg arbejdede engang på et kontor, hvor potteplanterne på et tidspunkt blev afhændet i (endnu) en spareøvelse. Jeg blev aldrig klog på, præcis hvad man følte, man sparede ved at sende monsteraerne på porten – ud over en smule vand og gødning – men væk blev de i hvert fald. Måske tjente man penge på salget af dem.

Jeg havde ikke tænkt på potteplanterne i mange år, men da det for nylig kom mig for øre, at forlaget Gutkind i forbindelse med næste bogsæson har indskærpet over for alle litteraturbloggere, at der maksimalt vil være tre-fire gratis bøger tilgængelig til dem pr. person, vendte de grønne, ganske store planter tilbage i min hukommelse.

Andre læser også