Modefænomen. Det har i de senere år været på mode blandt politikere at vise feriens bogbunker frem. Som om man afslørede sin IQ med en stabel knitrende nye bøger. I virkeligheden viser man, at man aldrig læser.
Læseferie for amatører
Trenden begyndte med Barack Obama.
Helt tilbage i 2009, et halvt år efter at kandidaten for the Democrats blev indsat som præsident i USA, offentliggjorde han nemlig en liste med alle de bøger, han skulle have med på ferie på øen Martha's Vineyard i staten Massachusetts. Obama havde ifølge Time Politics angiveligt tænkt sig at pløje igennem både The Way Home af George Pelecanos, Hot, Flat, and Crowded af Thomas L. Friedman og Lush Life af Richard Price. Men ikke nok med det. I kufferten lå også Kent Harufs Plainsong og David McCulloughs John Adams. Foruden – muligvis – et par stribede badebukser.
Del: