Det opfattes næppe længere som særlig alarmistisk at bekymre sig over danske skoleelevers hastigt faldende læsefærdigheder. Den ringe forfatning er et etableret faktum, der nærmest rutinemæssigt påvises i undersøgelse efter undersøgelse. Men situationen bliver særligt tankevækkende, når man ved læsning af Charlotte Appels bog Alle skal kunne læse får en fornemmelse af, hvad det er, vi kaster vrag på. 

Bogen viser i kort og fyndig form, hvordan århundreders religiøse, juridiske og pædagogiske anstrengelser i forskellige tempi og med forskellige hensigter var med til at bringe læsning ud til alle samfundslag – og i det lange løb har givet de fleste mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder. Er det dette lange historiske træk, der nu er kommet til en ende for snart at forvitre i de flimrende skærmes lys?