Da Madonna i oktober 1992 udgav bogen Sex, var det en sensation uden sidestykke. Dens indhold fik pæne folk til at tabe kæben: 128 siders eksplicitte fotografier og korte tekster, hvor Madonna folder sin indre dominatrix, alter egoet Dita, ud, lader sig fotografere uden en trevl på kroppen og skriver udpenslende om seksuelle lyster og fantasier om S/M, analsex, queerorgier, bondage og sex med teenagere.

»Mange mennesker er bange for at sige, hvad de vil have. Det er derfor, de ikke får, hvad de vil have,« skriver Madonna i bogen.