Hikikomori. Nyoversat japansk litteratur byder på et stilsikkert portræt af en apatisk generation og en halvsløj øvelse i det mandlige blik.
Kimonoens dybe nakke
Da Nobelprisen i litteratur skulle uddeles i 1968, var det ikke uden en vis portion drama. Ifølge en artikelrække i Svenska Dagbladet fra 2017 var den japanske vinder, forfatter Yasunari Kawabata, nemlig et kompromis mellem Det Svenske Akademi som helhed og Nobelkomitéen, som er den arbejdsgruppe inden for akademiet, der modtager indstillinger, udarbejder long lists og short lists, kort sagt laver benarbejdet. Sidstnævnte foretrak Samuel Beckett og André Malraux. Når valget faldt på Yasunari Kawabata, var det muligvis, fordi han var blevet forbigået i 1966 til fordel for Nelly Sachs og Samuel Josef Agnon.
Med 54 års forsinkelse har danskere nu mulighed for at opdage, hvad postyret gjorde godt for, og stifte bekendtskab med et af de værker, der til sidst indbragte Yasunari Kawabata den prestigefyldte litteraturpris som den første japaner nogensinde.
Del: