Jeg er ikke præst, så godt som tværtimod, og jeg holdt ikke prædiken inde i Imperial i København forrige lørdag til såkaldt Vidensfestival, jeg skulle bare underholde med yndlingsaversioner og yndlingsperversioner, parvis opstillet.

Og ved siden af hinanden opstillede jeg et fladt digt fra Mathilde Moestrups debutroman, Mathildes breve, og den speedet brillante begyndelse på det første digt, »Da Stinna fik en besked«, i Nikolaj Zeuthens samling Langt fra Gud 2 som en opstilling af episk relativeret poesi versus poetisk optimeret (knæk)epik.