Status. Forskuddet er brugt, jeg har genvundet min kampvægt og er kommet mig over sammenbruddet og skriveblokeringen. Nu mangler jeg bare at få styr på de sidste tre tusinde siders noter fra mine to års vagabondtur over kontinentet, jeg drømte om.
Jeg prøver stadig at skrive min Afrika-bog

Fotos: Steffen Stubager
Jeg skriver en bog om Afrika. Om lugten af bål, lyden af cikader, smagen af abekat i jordnøddesovs på floderne i Congo. Jeg skriver om smuglere og prinsesser og om troldmanden, som gjorde mig til sin lærling.
For seks år siden landede jeg på Afrikas sydligste spids for at tomle over kontinentet fra syd til nord, øst til vest og hjem igen. Jeg gav mig selv et simpelt dogme for at tvinge mig ind i det afrikanske liv: Det var forbudt at flyve og at bo på hotel, og mine få tusinde kroner på kontoen måtte række.
Del: