Der er en scene i den italienske forfatterinde Elena Ferrantes Napoliserie, hvor den kvindelige hovedperson møder sin ekskæreste fra universitetet. Det er i begyndelsen af 1970erne, kort tid efter at hendes debutroman er udkommet, og hele aftenen afventer hun hans dom: »Du gjorde, hvad du kunne, ikke? Men det er, objektivt set, ikke det rigtige tidspunkt at skrive bøger på.«

Da jeg læste passagen første gang, var jeg hurtig til at afvise udsagnet som et grelt eksempel på den jakobinske brutalitet, der kendetegner visse politisk vakte mennesker. Men nu, flere år senere, spøger udsagnet stadig, for det var også en påmindelse om, at litteraturen, alle kvaliteter til trods, har begrænsninger.