Anmeldelse. I ny antologi om begrebet ikkemuslimsk islam er alle opfattelser lige gyldige – og den humanistiske forskning dermed ligegyldig.
Islam findes ikke

Barack Obama producerede ikkemuslimsk islam, da han i 2009 holdt en tale om fred mellem religionen og USA. Men forfatterne til en ny bog om begrebet skelner ikke mellem hans ytringer og for eksempel videnskabelige diskussioner eller afgørelser fra en domstol. Det forplumrer forståelsen. Arkivfoto: Karim Sahib, Scanpix Arkivfoto Scanpix KARIM SAHIB
Bag den forbrugeristiske titel The Production and Consumption of Non-Muslim Islams gemmer sig en antologi, der foruden forord og epilog rummer 11 bidrag af danske og svenske religionsforskere. Bogen, der er redigeret af Anders Ackfeldt og Jesper Petersen, vil to ting: dels kaste lys over ikkemuslimers frembringelse af islam, dels ændre på forskningen ved at gøre dette til en del af gentandsfeltet.
For hvordan og i hvilket omfang bidrager ikkemuslimske mennesker og institutioner til at skabe islam? Feltet dækker et vidt spektrum fra ytringer på sociale medier til politikeres udtalelser, domstolsafgørelser og videnskab. Trods de høje ambitioner har jeg dog svært ved at få øje på det afgørende nye.
Del: