Anmeldelse. Historisk klassiker om danske dronninger er blevet genoptrykt, men desværre også forsynet med en hale af halvligegyldige kommentarer.
Ingrid og Margrethes bløde magt
I begyndelsen af 1900-tallet var Historien stadig historien om mændene, og selvom de første kvinder havde uddannet sig til historikere, var kvinder stadig et kulturhistorisk påhæng.
Men det ændrede de to historikere Ellen Jørgensen og Johanne Skovgaard på. I 1908 påbegyndte de arbejdet med at skrive de danske dronninger ind i regenthistorien og ud af afdelingen for nips og kønne indslag, og da Danske dronninger udkom i 1910, skrev de samtidig sig selv ind i historiefagets hall of fame.
Del: